Tag chancen og få en snak om kærlighed med dit barnebarn eller din bedstemor. Unge i alderen 10 til 14 og deres bedsteforældre inviteres til Den Jyske Operas OperaLab i Musikhuset Aarhus fredag d. 23. januar kl. 16-18.
På lab'et tager vi den skønne opera Elskovsdrikken og dens kærlighedshistorie under lup: Vi varmer op med forskellige lege, som nok skal få gang i både krop og stemme hos både unge og ældre. Sammen med komponisten Bo Gunge slutter vi med at skrive vores egen sang.
Gratis adgang, men tilmelding nødvendig til bbh@jyske-opera.dk
>> Læs mere



