| |
|
|
| |
| |

Den Jyske Opera søger operachef med tiltrædelse 1. maj 2013.
Med et årsbudget på ca. 51 mio. kr. i sæson 2011/12 arbejder Den Jyske Opera inden for en 4-årig rammeaftale med Kulturministeriet. Operachefen er bl.a. ansvarlig for opfyldelse af denne aftale. Operachefen har det øverste kunstneriske, økonomiske og administrative ansvar og refererer direkte til bestyrelsen.
Vi søger en markant og visionær operachef med et bredt netværk med følgende kvalifikationer: · Gode lederegenskaber · Erfaring med ledelse af kunstnerisk virksomhed · Et tydeligt kunstnerisk ståsted · Omfattende kendskab til operarepertoire · Evnen til at tænke alternativt og planlægge realistisk · Gode samarbejdsevner og erfaring med at tænke i helheder i såvel drift som repertoire · God forståelse for Den Jyske Operas rolle som national kulturinstitution
Ansættelse finder sted på åremål og efter individuel kontrakt. I perioden fra ansættelse frem til tiltrædelse forudsættes det, at den nye operachef kan deltage i planlægningen af de kommende sæsoner. Der vil blive indgået særlig aftale for denne periode.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i medio marts 2012.
Den nuværende chef for Den Jyske Opera, kapelmester Giordano Bellincampi, fratræder efter eget ønske.
|
|
|
|
Ansøgningsfrist
Onsdag den 15. februar 2012
Ansøgningen, som behandles fortroligt, bedes stilet til:
Bestyrelsen Den Jyske Opera Musikhuset Aarhus Skovgaardsgade 2 c DK-8000 Aarhus C
e-mail: 2013(at)jyske-opera.dk
For yderligere informationer kontakt
Bestyrelsesformand Dan Boyter telefon +45 8788 8788/ +45 4010 2412
Næstformand Palle Kjeldgaard telefon +45 8940 9093/ +45 2448 1334
Administrationschef Tonny Borup Mortensen telefon +45 8940 9112/ +45 2015 5303
|
|
|
|
|